Om racen

Melissa Bowersock er en amerikansk forfatter og airedaleejer, der har skrevet om det at have en airedale.


Hun skriver bl.a.: "Søger du en udfordring i dit liv? Nyder du kombinationen af forstand og intelligent modstand? Kunne du tænke dig at blive ignoreret? - Så få dig en airedale!"


Hun fortsætter:

"De fleste artikler er koncentreret om opdræt, træning og pelspleje; og ja, det er den største terrier; ja, de er opdrættet fra de tidlige terrier og odderhunden.

Men de fleste artikler vil ikke fortælle, at de er delvis kat! Man siger, at forskellen mellem hunde og katte er, at hunde kommer, når du kalder, katte hører budskabet - og kommer tilbage - når det passer dem. Det passer på katte - og airedales!


Airedales er ikke fokuseret på mennesker, de er ikke opsat på at behage, som mange hunde er. De er suverænt uafhængige, og vil - eller måske ikke - gøre hvad du beder den om. De gør det kun, hvis de selv synes det er en god idé."


Hun fortsætter i sin beskrivelse med at fortælle om airedale terrierens sjove og anderledes adfærd, og slutter:

Nu tænker du måske: Hvorfor i alverden skal jeg dog have en sådan hund? Jo - fordi hvis du vil have en hund som sandsynligvis er din ligemand, står sammen med dig i ét og alt, og er den bedste ven, som du nogensinde har haft - så skal du have en airedale!


Du kan læse hele hendes artikel ved at google Melissa Bowersock og airedales.